Dødsfaldsdækning

Beskrivelse af dækningen

 

Opsparet depot

Hvis du dør, før du går på alderspension, vil din samlede opsparing blive udbetalt til de begunstigende. 

Hvis du dør efter du er gået på alderspension, og du endnu ikke har modtaget pension i 10 år, vil dine begunstigede få udbetalt den resterende pensionsydelse indtil den samlede garantitid på 10 år er opnået. 

  • Hvis du modtager udbetaling af pension og dette er startet før 1. november 2016, kan der gælde andre regler.

 

Dødsfaldsdækning

Såfremt der er tilknyttet en dødsfaldsdækning som sumforsikring vil den aftalte sum blive udbetalt til de begunstigede. 

Når de månedlige pensionsbidrag bortfalder, ophører din dækning automatisk efter 60 dage. Vi har i den forbindelse skriftligt meddelt dig, at der ikke længere indbetales pensionsbidrag på din pensionsordning.

Dækningen bortfalder når du fylder 67 år eller begynder at få udbetalt din alderspension. 

 

Særligt for medlemmer på SIK-overenskomst

For medlemmer ansat på SIK overenskomster gælder særlige vilkår, da dækningen er afhængig af, at det opsparede depot er på minimum 5.000 kr. og her er der dækning til du fylder 70 år eller begynder at få udbetalt din alderspension

Ajourført 08.01.2024

Råd & Vejledning

Du er meget velkommen til at kontakte os.

Vores telefoner er åbne dagligt i tidsrummet 10 - 14 (UTC-2) og du har også mulighed for at sende en mail til os.    

Såfremt din mail indeholder personfølsomme oplysninger vil vi anmode dig om at benytte vores kontaktformular.