Markedskommentar Q4-2020

Markedskommentar Q4-2020 14. januar 2021

Vidste du?

Hvert kvartal udgiver vi i samarbejde med vores porteføljeforvalter Danske Bank Asset Management en markedskommentar. Her beskriver vi hvilke faktorer der har haft indvirkning på vores investeringsafkast i det forgange kvartalt - samt indikerer hvilke forventninger vi har til det kommende kvartal

Markedskommentar Q4-2020 Overblik

Covid-19 vaccinen landede.

I 4. kvartal 2020 aftog væksten i global økonomi. Kina viste de mest positive tendenser med fortsat stærk vækst. I USA steg den økonomiske aktivitet også, omend vækstraten aftog. Europa indførte nye restriktioner for at dæmme op for spredningen af covid-19, hvilket sandsynligvis har kastet nogle lande ud i fornyet recession i 4. kvartal.
Mere klarhed omkring udfaldet af det amerikanske præsidentvalg samt positive vaccinenyheder har overordnet set reduceret usikkerheden på de finansielle markeder i fjerde kvartal. Vi forventer dog, at de finansielle markeder fortsat vil være præget af bl.a. covid-19-udviklingen i sig selv, samt usikkerhed relateret til produktion, distribution og immuniseringseffektiviteten af de forskellige covid-19-vacciner.
Forhandlingerne om det fremtidige forhold mellem Storbritannien og EU fortsatte, og de endte med en snæver (del-) aftale i sidste minut, der formentlig kommer til at danne grundlaget for den fremtidige samhandelsrelation mellem de to parter.
Aktier steg overordnet i starten af fjerde kvartal, men markederne oplevede i dagene op til præsidentvalget i USA kortvarige fald, hvorefter aktier igen fortsatte stigningerne. Statsobligationsrenterne i USA steg ift. tredje kvartal, mens tyske statsobligationsrenter lå nogenlunde uændret på et lavt niveau i fjerde kvartal. Kreditspænd oplevede generelt i fjerde kvartal en yderligere indsnævring.
Det er fortsat vores vurdering, at aktier vil være den mest attraktive aktivklasse over de kommende måneder.

 

Afkastudvikling for SISA’s investeringer

SISA Vækst 2020

Større - klik på billede

SISA VÆKST

Den del af SISA Vækst, der forvaltes af Danske Bank Asset Management, havde i fjerde kvartal 2020 et positivt afkast på cirka 7.2%. Afkastet for 2020 var knap 9%. Den overordnede allokering til aktier udgjorde lidt mindre end 66% ved årets udgang, mens omkring 33% var investeret i obligationer foruden en begrænset kontantbeholdning.

SISA Stabil 2020

Større - klik på billede

SISA STABIL

Den del af SISA Stabil, der forvaltes af Danske Bank Asset Management, havde i fjerde kvartal et positivt afkast på 3.36%. Afkastet for 2020 blev 4.58%. Den overordnede allokering til aktier udgjorde godt 24% ved årets udgang, mens omkring 73% var investeret i obligationer foruden en mindre kontantbeholdning.

 

Vores investeringsstrategi og -principper samt etiske regler er nærmere beskrevet under afsnittet Investeringer

Hver måned ajourfører vi kursudvikling og afkast af vores samlede investeringer under afsnittet Afkast

Du finder vores uddybende markedskommentar - som pr. Q4-2020 kun udgives på dansk - under Publikationer/Markedskommentar 

Råd & Vejledning

Du er meget velkommen til at kontakte os.

Vores telefoner er åbne dagligt i tidsrummet 10 - 14 (UTC-2) og du har også mulighed for at sende en mail til os.    

Såfremt din mail indeholder personfølsomme oplysninger vil vi anmode dig om at benytte vores kontaktformular.