SISA Legatet 2022
29. juli 2022
Vi har uddelt legatet for 2022.
SISA ønsker at støtte udviklingen i samfundet i retning af et højere uddannelsesniveau i sær inden for den finansielle sektor og meget gerne specifikt inden for pensionsområdet.
Hvert år uddeles to legater på hver DKK 25.000,- før skat.
Camilla Nielsen
Camilla er 29 år, bor i Nuuk, er finansuddannet og arbejder som privatrådgiver i BankNordik med ansvar for pensionsområdet.
Derudover har hun en diplomuddannelse i Regnskab og Økonomistyring.
Sideløbende med sit fuldtidsarbejde i BankNordik læser Camilla Cand. Merc. Aud (revisor) og starter på 3. semester ved Syddansk Universitet til september. Camilla læser studiet i Grønland som selvstuderende og betaler selv alle rejse- og opholdsomkostninger til uddannelsen.
Ilanguak Thomsen
Ilanguak er 41 år, bor i Nuuk og læser Ba.jur. ved Ilimmarfik. Han starter på 5. semester til september.
Cand.jur. kan normalt kun læses i Danmark, men Ilanguak er medstifter af en forening, som har til formål at påvirke Ilimmarfik og Naalakkersuisut til at hjemtage uddannelsen, da +70% af de studerende fra Grønland ønsker at læse uddannelsen i Grønland.
Sideløbende med sit studie arbejder Ilanguak som juridisk studentermedhjælper 20 t/ugentligt i Departementet for Sundhed under Grønlands Selvstyre.
Vi ønsker Camilla og Ilanguak stort tillykke med legatet for 2022.
Læs mere om SISA Legatet og hvordan du kan komme i betragtning. Vi håber på at få mange ansøgninger i 2023.